Claus Kolling

NAVN: Claus Kolling
MAIL: claus@rogerandover.dk
RANG: Næst-fjæs (lysshow- og trailer-ansvarlig)
FØDSEL: 26.01.1970
KÆLENAVN: Jørgen Bøgeskov, Hillerød
HØJDE: 1 ½ Everton-bas
DRØJDE: Kraftigt bygget m. solide knogler
ØJENFARVE: Alm. Skovsø
HÅRFARVE: Gylden-lys
HUDFARVE: Små-stegt
ÆGTESKABELIG STATUS: Claus er p.t. ledig på markedet – og modtagelig for smiger og tilnærmelser...
HOBBY: Traktortræk
YNDLINGSFØDE: Steg
YDNLINGSDRIK: Fadbamser
YNDLINGSFARVE: Solbrun
YNDLINGSDYR: Gnu
YNDLINGSFUGL: Erik Grip
YNDLINGSFISK: Sild
YNDLINGSLUGT: Steg
YNDLINGSFILM: Convoy
YNDLINGSSKUESPILLER: Kris Kristoffersen
YNDLINGSSKUESPILLERINDE: Kenny Rogers
YNDLINGSBOG: Flemming Leth: Gør det selv - kakler og fliser
YNDLINGSBAND: Greve Pigegarde
YNDLINGSMUSIKER: Jørn Pedersen (fra ”Freddy og Hans”)
YNDLINGSPLADE: Turn up the bass vol. 4
YNDLINGSSPORT: 100 meter hurtigløb på gribebræt
YNDLINGSBIL: Volvo B18 210
YNDLINGSFERIEFORM: Camping
IDOL: Roger Whitaker
SCOREREPLIK: "Har jeg ikke set dig før…..?" (evt. suppleret med; "Kommer du her tit ?")
ELSKER GENERELT: Steg
HADER I AL ALMINDELIGHED: Jazz
STØRSTE SVAGHED: Nedslidt bentøj som ofte resulterer i længere perioder som siddende bassist (en tilstand der såvel blandt førende fagfolk som i folkemunde bedst kendes som ’Humperdinck’).
STØRSTE STYRKE: Evner at nedsvælge fadbamser og spille bas - på samme tid
FREMTIDSVISION: At lære nogle flere basskalaer og komme med i Level 42

Da Claus Kolling var knejt, vidste han ikke noget bedre end at lade sine olieindsmurte fingre blidt og nænsomt kæle for - ja, nærmest kærtegne - hvis ikke ligefrem befamle - den ene velproportionerede og kælent spindende ……….knallertmotor efter den anden. Faktisk restaurerede han i perioden 1979-85 ikke mindre end 13 knallerter af forskellige mærker. Et arbejde, som udover en vis teknisk fingerfærdighed, har bibragt ham en unik evne til, med sjælden akkuratesse, at kunne gengive lyden af en hvilken som helst knallert.

Derudover synger Claus flydende på adskillige internationale sprog, fløjter så selv Roger W.'s briller må dugge, imiterer samtlige kendte husdyrracer og er desuden i besiddelse af en gårdsanger-vibrato af Etta Cameron'ske dimensioner. Først og fremmest er det dog en bundsolid omgang veksel-bas, der er hans primære bidrag til den kendte og elskede Roger-sound. En spillestil, der kan dateres helt tilbage til midtfirserne, hvor Claus tæskede løs på sin elskede balje-bas til sin fars tyske schlager-lp'er. Balje-bassen blev dog siden, med forhåndenværende knallertdele, ombygget til en 4-strenget Everton B18 med specialfremstillet hardware i dampbøjet messing, på hvilken der er monteret et sæt high-profile, low-impact, non-friction, rustfri, super-sound, hard-wound, bronze-belagte, topprofessionelle kvalitets-strenge - koldpressede og luft-tørrede i drypstenshuler i Mexico. Denne er dog for nylig blevet udkonkurreret af en vaskeægte, autentisk, amerikansk ’Fender Jazz Bass’ – hvilket på ingen måde har medført en ændring af den højtelskede spillestil. Genrebetegnelsen ”Jazz” er i Claus’ helt personlige ordforråd stadig konsekvent og permanent erstattet af ”Slangetæmmermusik”.

Bortset fra basspillet og terts-overstemmerne glimrer Claus også med et umanerligt flot bevægelsesmønster på scenen. Dette righoldige repertoire af spændstige trin og hoftefinter stammer fra hans mangeårige, ukuelige indsats som en vitterligt målfarlig højre inner-wing på serie-4 holdet i Solbjerg. (En sand perlerække af div. former for bentøjsrelaterede skader, har dog på det seneste bremset hans udfoldelser på grønsværen noget). Det sporty/adrætte er i det hele taget tuperende for Claus, som allerede i en ung alder brillerede ved at blive Solbjerg-mester '79 i cykel-ringridning (overværet af selveste Niels Fredborg).

Generelt er der i øvrigt bred enighed om, at Claus er en ærlig og reel fyr - med penge på bogen.