Kim Bahnsen

NAVN: Kim Bahnsen
MAIL: kim@rogerandover.dk
RANG: 3.fjæs (mixerpult-ansvarlig)
FØDSEL: 07.10.1974
KÆLENAVN: Låsby
HØJDE: 2,5 paraply
DRØJDE: Klyne light
ØJENFARVE: Let grumset skovsø med moderat iltsvind
HÅRFARVE: Stryhn's den grove
HUDFARVE: Medium-rare
ÆGTESKABELIG STATUS: "Ugift - men erobret af den underskønne Louise, med hvem han deler en herskabslejlighed i det indre Århus".
HOBBY: Hjulspin
YNDLLINGSFØDE: Spaghetti m. ketchup
YNDLINGSDRIK: Fadbamser
YNDLINGSFARVE: Metal-bæbrun
YNDLINGSDYR: Grisen Laurits
YNDLINGSFUGL: Mette
YNDLINGSFISK: Sild
YNDLINGSLUGT: Fyringsolie
YNDLINGSFILM: Bennys Badekar
YNDLINGSSKUESPILLER: Lille Per
YNDLINGSSKUESPILLERINDE: Hende fra Matador
YNDLINGSBOG: Spaghetti på 100 måder
YNDLINGSBAND: Fred Forever
YNDLINGSMUSIKER: Claus Kolling
YNDLINGSPLADE: Soundtracket til Bennys Badekar
YNDLINGSSPORT: 50 cl fadøl på tid
YNDLINGSBIL: Volvo B18 210
YNDLINGSFERIEFORM: Camping
IDOL: Tom McEwan
SCOREREPLIK: "Hej"
ELSKER GENERELT: Fest, farver og højt humør (og halløj) (og spas) (og gæk og festivitas)
HADER I AL ALMINDELIGHED: Banjoburgere
STØRSTE SVAGHED: Kan uhyggeligt få tekster i forhold til mængden af kor han synger
STØRSTE STYRKE: Er ualmindeligt ferm til at bakke med trailer
FREMTIDSVISION: At blive trommeslager i ’Arosia’, bassist i ’Bahnsen-Just-Frost’ og forsanger i ’Otto Brandenburg Jam’

Kim Bahnsen er den i orkestret, der har opnået den største internationale anerkendelse. I 1997 i Melbourne vandt han de åbne australske mesterskaber i tromme-rulninger og året efter indbragte hans sublime teknik og eminente timing ham det uofficielle verdensmesterskab i country-slutninger i Nashville, Tennessee. Den helt store triumf høstede han dog ved De Olympiske Trommelege 2000 i Los Angeles, hvor han vandt guld i disciplinen "Freestyle". Især begejstrede han det strenge dommerpanel med sine efterhånden legendariske, ekvilibristiske stick-jongleringer.

Hvad ikke mange ved, er at Kim, ved siden af sit virke som trommeslager, har sin egen komikerskole, "Bahnsen's Sjovheds-fakultet", hvor han uddanner landets førende stand-up-komikere. Af tidligere og nuværende elever kan nævnes; Per Wiking, Kaj Løvring, Carsten Hjorth, Holger K. og Tommy Troelsen. Når Kim selv optræder på slap line, diverterer han som oftest med sin specialitet; Maxi-vitser, hvor helt almindelige vitser, som med fordel kunne overstås på max. 90 sekunder, tilføjes en tilsyneladende endeløs række af helt uhørt irrelevante detaljer, for så - efter et flercifret antal minutters pointefri ørkenvandring - at klaske fuldstændigt sammen, når det der skulle have været det slagkraftige og latterfremkaldende klimaks, ender som en lille forkommen, udmattet, sølle parodi på et overraskende twist - totalt overskygget og udmanøvreret af den monumentalt monstrøse mængde meningsløs ligegyldighed, der møjsommeligt er opstablet ved siden af.

Men han mener det jo godt og er trods alt også ganske afholdt - ærlig og reel som han er. Rygterne siger ganske vist, at han - efter at have haft en vis succes med at opkøbe gamle, rustne, mørbankede, mishandlede, metaltrætte og groft forulempede trommesæt af udefinerbar oprindelse, for dernæst, efter en nødtørftig istandsættelse, at videresælge dem til tilfældige intetanende tromme-novicer, med endog ganske betragtelige avancer til følge - har en hemmelig drøm om at overtage Låsby-Svendsens kræmmer-imperium, når denne engang takker af og trækker sig tilbage for at nyde sit opium.